Faktaboks
|
Apopleksi genoptræning (Stroke)Ambulant neurologisk genoptræning og neurorehabilitering i Region Midtjylland – med klinik i HolstebroAt rammes af en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller en anden erhvervet hjerneskade vender livet på hovedet. Mange oplever pludselig at have svært ved ting, der tidligere var helt naturlige – at gå, rejse sig, gå på trapper, spise, tale og forstå eller måske klare toiletbesøget selv. Hos Neurofys.dk ved vi, hvad det kræver at komme videre. Vi er specialiseret i intensiv rehabilitering og genoptræning efter stroke (apopleksi) og erhvervet hjerneskade. Vi holder til i Holstebro, og mange fra hele Jylland vælger os netop på grund af vores specialiserede tilgang, uanset hvor de bor. Klinikken er godkendt til at varetage specialiseret rehabilitering (GOP) efter sundhedslovens §140 om frit valg.
Få uforpligtende rådgivning: Vores træningstilbud og genoptræningsforløbGenoptræningen foregår enten på vores klinik i Holstebro eller hjemme hos dig selv, afhængigt af hvad der er behov for i din situation. Vores genoptræningsforløb planlægges helt individuelt ud fra dine udfordringer og ønsker. Alle forløb indeholder en indledende undersøgelse, løbende tests, justeringer og et selvtræningsprogram, du kan bruge hjemme.
Hvem henvender forløbene sig til?Vores tilbud tilpasses individuelt til den fase eller situation, du befinder dig i efter dit stroke. Kernen er en målrettet genoptræning, der hjælper dig med at genvinde dine tabte færdigheder ved at stimulere hjernen til at finde nye veje (neuroplasticitet). I forløbet indgår efter behov styrke-, konditions- og balancetræning, vægtaflastet gangtræning, dysfagibehandling (spise- og synkeproblemer), funktionel elstimulation, kognitiv træning m.m. Hvilken ramme forløbet skal foregå i, afhænger af hvor du er i dit genoptræningsforløb, hvor intensiv genoptræningen skal være, og om indsatsen skal koordineres med eksisterende genoptræning. Dig med en genoptræningsplan (GOP) jf. §140
Dig, der er færdig i kommunen – eller ønsker et ”brush-up”
Dig, der vil supplere din kommunale genoptræning eller vederlagsfri fysioterapi
*Vi tilbyder desuden vedligeholdende træning på hold eller individuelt samt vederlagsfri fysioterapi til udvalgte kommuner. Vil du høre, hvordan vi kan sammensætte et forløb for dig? Specialiseret genoptræning med hjernen i centrumFor at du kan genvinde dit funktionsniveau og din selvstændighed, arbejder vi målrettet på at optimere hjernens funktion (neuroplasticitet). Vores træning baseres på den nyeste neurovidenskabelige viden om læring, som viser, at det er hjernens aktive engagement i meningsfulde aktiviteter, der driver genopbygningen efter en hjerneskade. I praksis betyder det, at vi tilrettelægger træningen i den helt rigtige dosis – og altid med udgangspunkt i de udfordringer, du oplever i din hverdag. Når du træner målrettet med de opgaver, der giver mening, og med den rette hyppighed og intensitet, stimuleres hjernen til at danne nye forbindelser og varige forandringer. Disse forbedringer i hjernen kan fortsat ske måneder eller endda år efter skadens opståen. Det er aldrig for sent at starte – men jo tidligere indsatsen sættes ind, jo bedre. Inden vi går i gang med selve træningen, foretager vi altid en grundig forundersøgelse på klinikken, så vi kan vurdere din aktuelle funktion og dit potentiale og sammen med dig opstille realistiske, motiverende mål.
Samarbejde og fundamentTværsektorielt samarbejde – og de pårørendeKlinikkens tværfaglige personale samarbejder direkte med din læge og det kommunale personale. For at sikre den bedst mulige helhedsindsats koordinerer vi indsatsen tværsektorielt og inddrager relevante eksterne fagpersoner efter behov, herunder neurolog, talepædagog og bandagist. At rammes af et stroke involverer hele familien, og som den nærmeste familie bærer de pårørende en stor og uvurderlig rolle i hverdagen. Vi ser, at de pårørende ofte er en aktiv og afgørende del af rehabiliteringen. Dine pårørende er derfor altid meget velkomne på klinikken, og de har også mulighed for at deltage i vores pårørendegruppe, hvor der er rum til både faglige input og erfaringsudveksling. Vores faglige fundamentVores klinik er godkendt som specialiseret tilbud under den kommunale genoptræning, og det specialiserede neuroteam består af neurologisk specialiserede fysioterapeuter, certificerede klinikere i fysio- og ergoterapi samt neuropsykolog. Med over 20 års erfaring som specialiseret klinik tilbyder vi en høj standard inden for neurorehabilitering. Vi holder konsekvent vores viden opdateret gennem supervision og aktiv deltagelse i kurser, fagkongresser, masterclasses og faglige selskaber m.m. Det understøtter, at genoptræningen tilrettelægges med afsæt i aktuel faglig viden og dokumentation. Som en integreret del af vores faglige udvikling deltager vi ad hoc i forskningsprojekter gennem vores faglige netværk. Klinikken har desuden deltaget aktivt i udarbejdelsen af Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje for ergo- og fysioterapeuter til erhvervet hjerneskade. Tag det første skridt – kontakt os herHvis du ønsker en afklarende samtale om dine udviklingsmuligheder, eller hvis du vil høre mere om vores forløb, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak. Telefon: 96 10 20 45 Vi holder til i Holstebro og modtager patienter fra hele Jylland.
Sundhedsfagligt opdateret af: Uforpligtende snakHar du spørgsmål eller er du i tvivl om, hvorvidt Neurofys.dk kan hjælpe dig, så kontakt os for en uforpligtende snak. Telefon 96 10 20 45 - eller mail: info@neurofys.dk |



