Ring +45 96 102045
og hør nærmere

Sønderlandsgade 24
7500 Holstebro
Tlf +45 96 102045

Faktaboks

Fysiske forbedringer er vigtige for at opnå et meningsfuldt og tilfredsstillende liv, men kan ikke stå alene …

Det er vigtigt, at du tillige:

  • opnår tro på dig selv og optimisme til fremtiden  
  • får genskabt en positiv identitet
  • får fundet  en mening med livet trods sygdommen. 
  • lærer at engagere dig i livet igen.
  • påtager dig ansvar og styring af dit liv så du kan mærke du har kontrol over dit liv. 

… for at få et ”godt liv”. 

Det arbejder vi også på i NeuroFys.dk

Heidi

En livsforandrende dag

D. 24/6-2018 var dagen hvor mit liv fik en drastisk ændring, jeg sad som passager i en bil på motorvejen , da vi blev ramt af en spritbilist.

Bilen jeg sad i rullede 6.5 gange rundt og jeg blev fløjet til Skejby Sygehus, hvor jeg vågnede 6 timer senere, med en hjernerystelse, en lammelse på synsnerven inde i hovedet, der gav dobbeltsyn og en ødelagt skulder. 

Det blev starten på et meget anderledes liv og en langvarig genoptræning. 

Jeg døjede rigtig meget med kvalme, svimmelhed, tinitus, influenza ligende symptomer og kunne slet ikke holde til noget som helst uden at blive rigtig dårlig, et par timer sammen med veninder betød bla flere dage i sengen efterfølgende.  

Jeg mistede mit job og efter 2,5 år fik jeg tilkendt en førtidspension. 

Jeg fik en rigtig god genoptræning på CSV i Kolding, fik nogenlunde styr på mine øjne igen og kunne smide den sorte klap, som havde været min følgesvend gennem et år, men jeg kunne stadig ikke holde til noget og lå på sofaen i 3 år efter min ulykke.

Frustrationen over mit liv, blev større og større, efter et spændende og travlt  arbejdsliv, et stort socialt netværk med mange skønne oplevelser, til ikke at kunne gøre noget som helst uden at blive dårlig og ligge på sofaen. 

I efteråret 2021 kom jeg i kontakt med Birgitte, der har Neurofys’serne i Holstebro og hun blev mit vendepunkt. 

Det første møde med Birgitte, blev jeg meget provokeret af hende, for hun gik til mig og spurgte mig om ikke jeg skulle til at ændre mit liv og leve det igen, jeg blev faktisk virkelig vred på hende og spurgte hende om hun troede at det var for sjov at jeg gik rundt og havde det sådan her og ikke kunne lave noget som helst andet end at ligge på sofaen og sove, de fleste timer af min dag. 

Jeg gik hjem og tænkte over alt hun havde sagt til mig og det var måske alligevel ikke helt så skidt igen og tog mig mod til endnu et besøg hos hende og derefter gik jeg i gang efter at træne efter hendes anvisning, jeg skulle presse mig selv mere, ikke være bange for at blive lidt dårlig af de ting jeg gjorde. Det har været helt fantastisk at genoptræne efter Birgitte’s anvisning, trin for trin er mit liv nu blevet meget anderledes, nu kan jeg holde til at være social igen, handle ind, lave mad, altså have et liv igen uden at sove det væk. 

Nu er genoptræningen sat ind på at skulle kunne køre mere bil igen, også med Birgitte’s hjælp. 

Jeg ville ønske at de mennesker man møder på sin vej som HR patient, ikke er så overbeskyttende over for os, men presser os mere ud i livet som Birgitte, hos Neurofys gjorde ved mig, hjernen bliver ikke bedre af at ligge på sofaen i mørke og ro omkring sig, men tværtimod skal den ud, trænes - og presses lidt og lære at man godt kan leve et liv i larm, lys og aktivitet som HR patient uden at være nervøs for at man får tilbagefald eller i værste fald gør det værre. 

Endnu et stort skridt er nu taget her i weekenden, hvor jeg for første gang efter ulykken kørte en “lang” tur på 1 time og 20 min, det var hårdt - men jeg gjorde det og træner videre for at kan blive endnu bedre!

Heidi