Ring +45 96 102045
og hør nærmere

Kontakt os

For yderligere information om træningstilbud, financering og vederlagsfri fysioterapi kan vi kontaktes på:

Telefon 96 10 20 45 eller mail info@neurofys.dk

Præsentationsvideo

om Neurofys.dk

Se her

Intensiv genoptræningsforløb, fleksible træningsforløb og behandling

NeuroFys.dk rehabiliterer/genoptræner voksne, der har pådraget sig skade på centralnervesystemet, som for eksempel apopleksi, traumatisk hjerneskade, sclerose, parkinsonisme, skade efter operation i hjernen, meningitis, iltmangel eller andet. Rehabilitering sker i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Fagpersoner med specialiserede neurofaglige kompetencer såsom fysioterapeut, ergoterapeut, talepædagog, neuropsykolog og sygeplejerske, sikrer en intensiv, koordineret og målrettet indsats. 

Genoptræningen retter sig mod patienter, der med henblik på forbedring af funktionsevnen, har behov for længerevarende intensiv, specialiseret træning (evt. suppleret med hjemmetræning). Den individuelle rehabilitering/genoptræning omfatter både de fysiske, psykiske og sociale aktiviteter. Henvendelse/henvisning kan ske elektronisk fra læge, kommune, hospitalsafdeling eller speciallæge. Alternativt kan patienten og/eller pårørende selv henvende sig til NeuroFys.dk. 

Henvendelse/henvisning følges op af en forundersøgelse, der har til formål at belyse problemområder og indlæringsmuligheder. Vi indhenter med patientens samtykke relevante oplysninger fra læge eller hospitalsafdeling så vidt muligt forud for undersøgelsen. I samråd med patient, pårørende og evt. henvisende instans tages stilling til hvilket behandlingstilbud, der er egnet for patienten. 

Vederlagsfri fysioterapi

Henvises m.h.p. at forhale forværring/ vedligeholde eller bedre funktion.  Henvisning gives efter gældende retningslinjer, læs mereNeuroFys.dk har aftale med Holstebro, Viborg og Struer Kommuner om levering af Vederlagsfri Fysioterapi til pågældende kommuners borgere. 

Finansiering

  • Egenbetaling
  • Sundhedsforsikring eller ulykkesforsikring 
  • Sygesikringsgruppe 1 medlemmer ydes tilskud fra den offentlige sygesikring ved lægehenvisning
  • Sygesikringen Danmark giver med en spec 51-lægehenvisning tilskud 
  • Kommunal finansiering af intensiv genoptræning, anden træning og behandling søges af patienten selv hos patientens sagsbehandler. (Serviceloven § 86 eller 102) - patientens ansøgning kan med fordel understøttes af lægefaglig anbefaling 
  • Vederlagsfri fysioterapi gives efter gældende regler ved lægehenvisning (Sundhedsloven 140a)
  • Fonde, der specifikt dækker genoptræning og behandling, kan søges af patienten