Genoptræningen tager udgangspunkt i ABC-konceptet (Affolter, Bobath og Coombs.), der ligger til grund for den genoptræning, der tilbydes patienter med erhvervet hjerneskade på de fleste af landets hospitaler og genoptræningssteder. Behandlingskonceptet er beskrevet og anbefalet i Sundhedsstyrelsens "Vejledning og Referenceprogram" om "Apopleksibehandling - fremtidig organisation" ABC-konceptet kombineres i genoptræningen hos NeuroFysioterapien med neurodynamik og Shephard og Carrs videnskabelige dokumenterede fysioterapi.
Behandlingstilbuddene til den enkelte vil være forskellige alt efter om det er genoptræning, der sker i umiddelbar forlængelse af hospitalsindlæggelse eller genoptræningen først finder sted på et senere tidspunkt.
I forbindelse med udskrivning fra hospitalet sker genoptræningen ved henvisning fra kommunen via genoptræningsplan.Genoptræningen tilrettelægges i tæt samarbejde med skadesramte, eventuelle pårørende og kommunalt personale.
For personer, der siden hospitalsindlæggelse har haft et faldende funktionsformåen over tid og/eller oplever at kunne mere end den nuværende formåen, er et intensivt og målrettet genoptræningsforløb nødvendig.
Det kan også være, at tingene af den ene eller den anden grund ikke fungerer i hverdagen. Her vil et konsulentbesøg ofte kunne løse op på en fastlåst situation eventuelt i samarbejde med kommunens personale. Dette kan afhjælpe et eventuelt øget hjælpebehov .
Genoptræningen finder sted på fysioterapiklinikken eller ved behov i hjemmet i form af hjemmetræning . Der arbejdes tæt sammen med eventuelt kommunalt personale. Desuden samarbejdes med andre relevante faggrupper såsom egen læge, neurolog, neuropsykolog og bandagist.
Genoptræningsforløb efter endt sygehusophold, ifølge genoptræningsplan.
Min. ¾ times behandlinger. Min. ¾ times behandlinger. Målsætning og omfang udformet mellem den hjerneskadede person, pårørende, kommune og behandler. Genoptræningen består af specifik rehabiliterende / neurologisk fysioterapi. Træningen foregår på klinikken og / eller i hjemmet.
Daglig funktions- og aktivitetstræning
Halvdagsforløb ( 3x ¾ time på hverdage). Målet er øget funktionsniveau og dermed større uafhængighed. Forløbet omfatter forundersøgelse/visitering og fysioterapi i form af intensive, målrettede øvelser. Evt. kombineret med vægtaflastet gangtræning og hjemmetræning. Opfølgning efter endt behandling
Vægtaflastet løbebåndstræning kombineret med styrketræning
1½ times daglig træning på hverdage. Henvender sig især til halvsidigt lammede. Målet er at kunne gå længere og hurtigere samt en forbedret kondition. Indeholder forundersøgelse/ visitering, vægtaflastet gangtræning, balance, styrke- konditionstræning i klinikken samt to gange hjemmetræning flor at sikre implementering i hverdagen. Opfølgning efter endt behandling
Hjemmetræning
Hjemmetræning vil være meget individuelt sammensat. Målet er at fungere i hjemmet.
Der kan være forløb hvor én enkelt vurdering kombineret med vejledning kan være løsningen på en fastlåst situation i hjemmet. Andre vil have gavn af egentlig træning i hjemmet, hvor de kendte, konkrete fysiske rammer understøtter træningen, og problemerne finder deres løsning dér, hvor de opstår.


